4 finansbegreber, du skal kende til

(sponsoreret indhold)

4 finansbegreber, du skal kende til

Er du ikke den store haj inden for finansverdenen? Vil du gerne have lidt bedre styr på de mange forskellige begreber, som bliver brugt, når der er tale om penge, investeringer og lån? Så læs med her, hvor vi kigger nærmere på fire af de mange finansbegreber, der findes derude

ÅOP

ÅOP er et begreb, man bruger i forbindelse med lån. Det står for årlige omkostninger i procent, og det er altså et tal, der viser, hvor meget et lån så at sige koster om året. I dette tal er både renter og gebyrer indregnet, og det er derfor noget af det allervigtigste at kigge på, hvis du skal optage et lån. Det er nemlig rigtig fint, at et lån har en lav rente, men hvis der er et væld af forskellige gebyrer på det, bliver det alligevel dyrt i sidste ende. Derudover skal man huske, at ÅOP dækker over udgifterne i løbet af et år, og har lånet en kortere løbetid end 12 måneder, vil dette tal således være forskruet. Er der tale om et lån med en kort løbetid, kan du altså ikke altid få så meget ud af at kigge på ÅOP alene.

Renters rente

Begrebet ”renters rente” bruges, når der er tale om langsigtede investeringer. Begrebet dækker kort sagt over det faktum, at din investering – og dermed dit afkast – stiger år efter år ved geninvestering. Har du investeret 100 kroner, og har du et afkast på 10 %, vil du ved en geninvestering året efter investere 110 kroner. Er der igen et afkast på 10 %, bliver de til 121 kroner og så videre. Det vil altså være en eksponentiel udvikling, som stiger støt i løbet af årene. Du kan læse meget mere om renters rente her.

Inflation

Dette ord dækker over det faktum, at priserne i et land stiger år efter år. Det er grunden til, at slikposerne var meget billigere, da du var barn, end de er nu. Priserne stiger støt hvert eneste år, og medmindre din husleje er fastlåst, vil du således komme til at betale mere om tre år, end du gør nu. Heldigvis følger ens løn med inflationen, så man fortsat kan købe det samme for de penge, man tjener. Inflationen har altså i langt de flestes tilfælde ikke nogen reel betydning. I nogle tilfælde kan inflationen imidlertid stige meget voldsomt, eller der kan være ”negativ inflation”, som kaldes deflation. Det ses for eksempel i forbindelse med finansielle kriser.

Obligationer

Hvis du køber en obligation, låner du penge ud. Det kan være til et realkreditinstitut, en virksomhed eller ligefrem staten. Som tak for du låner dine penge ud, betaler lånmodtageren nogle renter. Det er dit afkast. En obligation er en nogenlunde sikker investering i forhold til eksempelvis aktier. Det er som regel ikke en investeringsform, man tjener mange penge på, men på længere sigt kan det give en fornuftig indtjening, og det giver som hovedregel et større overskud, end hvis penge blot står på en bankkonto.