Sådan opretter du din egen blog lynhurtigt

Der er flere og flere privatpersoner som er begyndt at lave deres egen blogs, som de bruger til at fortælle omkring deres hverdag, fortælle om oplevelser og rejser, eller måske også omkring deling af billeder af deres børn. Det er faktisk også en af årsagerne til at denne side er kommet online i sin tid. Dog ikke fordi der skulle fortælles om børn eller billeder, men vi havde en ide om at der var noget på hjertet der skulle ud.

Det er også lettere end nogensinde før at oprette en blog, og derfor er der flere og flere der gør. Du kan faktisk oprette en blog på under 20 minutter hvis følger de følgende råd i denne artikel.

 

Nedenfor er der ting som du skal bruge for at få din blog op og stå og du kan som sagt være i gang på under 20 minutter.

Køb domæne og hosting

Når du har fundet ud af hvad du vil skrive om så skal du have købt et domæne navn. Domænet kan være alt lige fra seminpersonligeblog.dk til heltnormaltidag.dk eller hvad du gerne vil skrive om. Derefter skal du oprette en hosting til din hjemmeside, som er den plads hvor din hjemmeside er på, og hvor alle filerne er gemt på. Du skal vælge en hurtig server, for uanset hvor hurtigt internet du har, så bliver din hjemmeside langsom hvis din server er langsom.

Brug wordpress

WordPress er en af de letteste værktøjer til at oprette en blog på. Det er et system hvor alt du skal gøre, er at downloade en skabelon og derefter skrive blogindlæg. Det kan du oprette på under 5 minutter, og så er du altså i gang med at dele billeder af familiens sidste sommerferie.

Lav blogindlæg

Blogindlæg er den måde som du bruger til at skrive dit indhold på din nye blog. Der kan du oprette overskrifter og afsnit til alle dine indlæg. Du kan også inkludere billeder i disse blogindlæg og hvis du laver nogle fangende overskrifter, så kan du også opleve at der kommer besøgende fra google til din blog.

 

Konklusion

Det er vigtigt at finde det rette domæne, den rette hosting og bruge det rette system fra starten af. Det er nemlig utroligt bøvlet at skifte det senere og det er som regel noget du skal have en professionel til at gøre for dig, medmindre du selv er super skarp til det.

Så hurtig skal dit internet være du streamer

Det er blevet mere og mere populært at streame film på nettet end nogensinde før. Årsagerne til at det er blevet så populært er der mange af, da man tidligere eksempelvis ikke havde de muligheder man har i dag. Det er eksempelvis muligt at streame over alt hvor du befinder dig, fordi du kan komme på internettet overalt. Men mange er i tvivl om hvor hurtig en computer og hvor hurtig internet du skal have for at kunne streame film uden at filmen skal ’’buffe’’ som det hedder når din film og serie begynder at hakke midvejs.

Derfor har vi lavet denne artikel for at give dig et lille overblik over dette.

Hvor hurtigt skal internettet være?

Når du skal streame film i almindelig kvalitet så kan du nøjes med kun 3 Mbit i sekundet hvilket er en ret langsom hastighed. Hvis du derimod vil streame HD film så skal du op og have 8 Mbit i sekundet for at det streamer i en ordentlig hastighed.

Hvis i er flere i husstanden som skal streame film på nettet af gangen, så er det bare at gange de 8 Mbit med 2 så når 2 streamer på én gang så skal du have minimum 16 Mbit i sekundet i hastighed.

 

Brug dit Wi-FI

Wifi er det trådløse internet som din router kan udgive, og det giver dig mulighed for at logge på internettet overalt i dit hjem, uden at du skal bruge kabler. Det er en stor fordel hvis du gerne vil have friheden ved at benytte dit internet over alt. Men du skal huske at placere routeren på et åbent sted i dit hjem, så signalet ikke bliver blokeret af døre og skabe, som mange har det med gemme deres routere bag.

 

Konklusion

Det er vigtigt at du har hurtigt nok internet når du streamer, men det kræver altså ikke særligt meget internet at streame. Derfor bør du koncentrere dig mere om hvordan din forbindelse kommer til din computer end hvilken hastighed du har fra din udbyder. De fleste udbydere giver mere end 8 Mbit så derfor er du sikret.

Livet som pendler bliver billigere

Livet som pendler bliver billigere

Fra 1. januar 2019 var der usædvanligt gode nyheder for alle os, der pendler på arbejde i bil og som samlet set har mere end 24 kilometer ud og hjem, altså mere end 12 km hver vej. Grundet at der vil komme stigninger på benzinpriserne har staten sat kørselsfradraget op, og det er således rigtigt gode nyheder uanset om du overvejer at skifte job til en arbejdsplads, der ligger længere væk fra hjemmet, eller om du er på udkig efter en mere brændstoføkonomisk bilmodel.

Vi danskere elsker den uafhængighed og det frirum, som bilen giver os, og selvom transporten til og fra arbejde nogle gange kan være en ekstra stressfaktor i et stramt tidsskema, så holder de fleste af køreturen. Det er her vi kan koble lidt fra, nyde farten og flowet på motorvejen og glemme hverdagens andre gøremål, mens vi hører radio eller musik.

Men selve køreglæden ved bilen skal selvfølgelig også være i top, og ikke mindst sikkerheden, da ulykker på vejene desværre stadig er én af de største farer i et menneskeliv anno 2019. Derudover er der sikkert også et par praktiske foranstaltninger, som ville gøre livet på vejene lidt nemmere! Jeg har derfor lavet en lille huskeliste, som med garanti vil få din køreglæde helt i top og pendlerlivet til at glide.

 

Kom sikkert frem

Helt grundlæggende er det dit største ansvar, at du som pendler altid har styr på registreringspapirer, hvad bilforsikringen dækker og ikke mindst, at du er medlem af en service, der udbyder akut autohjælp og vejhjælp. Rent statistisk er der langt større risiko for ulykker og motorstop, når du hver dag tilbagelægger adskillige kilometer, sandsynligvis med flere udfordrende vejstrækninger. Vær derfor forberedt på det værste – husk advarselstrekant og kabler i bagagerummet og førstehjælpskasse samt skovl, varmt tøj og lommelygte i vintermånederne.

 

Det analoge og det digitale

I disse digitale tider, hvor vi mere og mere forlader os på batterier og netværksdækning, kan vi hurtigt blive handikappede, når forlængelsen af vores hænder (læs: smartphonen!) pludselig løber tør for batteri, ikke kan få forbindelse eller ved et uheld går i stykker. Dæk dig derfor ind både med oplader til bilen samt en powerbank, så du også kan oplade mobilen, hvis “automobilen” er helt død. En anden trofast bil-huskeregel fra da far var ung, er selvfølgelig at gå den analoge vej: Hav altid et kort med i bilen. Det er guld værd, når alt andet glipper, og helt essentielt, hvis du for eksempel ofte kører ud til kunder og derfor ikke er så kendt ved de nye adresser og byer.

 

Husk kroppen!

Sidst men absolut ikke mindst: Hold dit fokus på vejen med et godt blodsukker. Langt de fleste ulykker sker fordi vi mister koncentrationen – kroppen melder sit ubehag ved at sidde stille og hjernen kører tør for energi. Sørg derfor for altid at have et godt lager af powersnacks og opkvikkende drikke i handskerummet – både til ulvetimen sidst på eftermiddagen og de sene, søvnige nattetimer.

Sådan rydder du op i dit liv

Sådan rydder du op i dit liv

De fleste af os mennesker har tendens til at lade ting ligge og fylde, både fysiske ting og mere mentale ting, faktum er bare, at alle har godt af en ordentlig “hovedrengøring” fra tid til anden.

Typisk er det de fysiske ting, som der er lettest at rydde op i. Start med garderoben. Vær kritisk og vær ikke bange for at sortere groft ud. Alt det tøj, som du ikke har brugt en eneste gang i løbet af de seneste to år, bør som udgangspunkt sælges eller gives bort. Skil dig også af med de der jeans, du kunne passe inden du blev mor, de passer nok stadig ikke om et år og deprimere dig måske egentlig mere, end de skaber glæde.

Gør de samme i dine børns garderober, små børn vokser som bekendt med lynets hast, så der er stor sandsynlighed for, at der vil være en del i skufferne, som de slet ikke kan passe længere.

Ryd også ud i skuffer og skabe i kontor, stue og køkken. Du vil med garanti finde flere år gamle bonner, brugsanvisninger og opskrifter, som du ikke længere har brug for. Sæt en halv dag af til oprydning, du vil føle dig som et lettere menneske bagefter, det samme vil dit hjem.

Og så er der den lidt mere udfordrende del, den mentale oprydning. De fleste af os bærer nemlig rundt på følelser, som grundlæggende ikke gør os noget godt. Det kan være følelser som frygt, vrede, skuffelse eller lignende – oftest bygget op omkring en konkret hændelse eller oplevelse. Det tager tid og øvelse, at lære at rydde op i sit sind og ikke alle kan mestre det. Hvis du har en særlig evne herfor, kan du måske overveje at nedsætte dig som coach eller mental træner. Det kræver selvsagt nogle kurser, men det er en god måde at hjælpe andre på og samtidig udvikle på egne evner. Husk også på at så længe din eventuelle coaching virksomhed har en omsætning på under 5 millioner, så kan du nøjes med halvårlig momsafregning, det gør alt andet lige regnskabs byrden lidt lettere.

Hvornår dropper vi SMS?

Det er efterhånden sjovt at modtage en SMS-besked, simpelthen fordi vi sender mindre og mindre af dem. Der er efterhånden så mange alternativer til benyttelsen af SMS, så vi ikke benytter det særlig meget mere. SMS er efterhånden ved at blive lidt ligesom post, hvor du bliver helt overrasket over at modtage et brev eller et postkort.

Selvom der stadig sendes et utal af SMS-beskeder hver dag, så tror jeg det er på kraftig nedgang. Det er ikke længere ”de unge” som benytter SMS, som man tidligere så, men formentlig mere den ældre generation. Dette sker fordi, at de unge er begyndt at tage alle alternativerne til dig – både dem der erstatter SMS 100%, og dem der erstatter kommunikationen, på en ny måde. Den sidste er f.eks. Snapchat, hvor man fjerne kommunikationen imellem to mennesker fra tekst til billede og tekst.

kvinde

SMS-beskeden har tidligere været rigtig meget benyttet af ungdommen, som det primære kommunikationsmiddel imellem to mennesker. Men ”ungdommen” tog i sin tid SMS til sig, fordi det var noget nyt – og det samme sker nu, og derfor er SMS på vej ud. De unge hopper på de mange nye apps, som har præcis det samme, blot hurtigere, bedre og tilføjer ”nyhedseffekten”.

En forudsigelse; SMS-beskeden til ikke være kendt af generation 20’erne, og i 2020 vil man kun modtage disse fra f.eks. virksomheder eller e-boks.

Huskelisten til bryllup – læs med her

Engang imellem sker der noget stort, og en af de største ting i livet er et bryllup. Det er tidspunktet, hvor to personer siger ’ja’ til at leve med hinanden – til døden dem skiller. Dette er et af de mest hellige løfter, og blandt andet derfor er denne dag så stor. Dog er det ikke kun selve jeres tur i kirken, som er omdrejningspunkt op til brylluppet. Der er nemlig også en stor fest, som skal forberedes, og det kan altså godt være en hård omgang. Der skal helst være styr på det hele, hvilket aldrig er en nem opgave, men det skal altså lykkedes. Der skal findes de rigtige vielsesringe, de rige bordkort skal laves, men der skal også være styr på gaveønskerne, da gæsterne plejer at øse gaver ned over det nye brudepar – kort sagt skal der være styr på en masse.

 

Find den rigtige vielsesring

Nogle ting har højere betydning end andet, når det kommer til brylluppet. Blandt de vigtigste ting kan nævnes vielsesringen. Den skal være ’spot on’, og derfor er det kun den perfekte ring, der kan bruges, når det helt store bryllup løber af stablen. Skal I måske snart til at holde bryllup, er det vigtigt, at den perfekte ring findes. Dog er dette ikke altid ligetil, idet der kan findes mange muligheder, når der kigges rundt på nettet samt i butikker. Vi har heldigvis fundet en side, som I passende kan kigge forbi, når den helt rigtige ring skal udvælges. Dette er siden http://www.vibholm.dk/shop/vielsesringe-516s1.html, og her skal den helt rigtige vielsesring nok kunne findes. Der er nemlig et stort udbud af ringe herinde, og der kan findes noget til enhver smag. Guld, sølv, bicolor og titan – det hele kan findes her. Ikke nok med at udbuddet er stort, så er der også en lang række andre fordele på denne side. Der er nemlig en stor bredde, når det kommer til priserne, hvilket betyder, at lige den ring til jeres budget nok skal kunne findes herinde. Vores anbefaling er derfor klart, at I tjekker ovenstående link ud, når vielsesringene skal findes.

 

Tag jer god tid til borddækning

Borddækningen er rigtig vigtig til et bryllup, og det hele skal helst se perfekt ud. Dette vil glæde jer, men ligeledes vil det få gæsterne til at tabe kæben – og det kunne I jo godt tænke jer på denne dag. Ikke nok med at borddækningen skal se flot ud, så skal der også være styr på bordkort. Her er det vigtigt, at i tænker strategisk. Placér folk i samme aldersgruppe sammen, så der altid er noget, de kan snakke om. Ligeledes skal I gennemgå situationen for familien, så det ikke ender med, at to, der ikke kan snakke sammen, bliver sat sammen. Dette er nemlig aldrig en god ting, og det kan meget let skabe en akavet situation. Netop derfor skal I tænke jer om, når i placerer folk til jeres bryllup.

 

Lav en god gaveliste

Der vil helt sikker komme en masse gaver, og derfor skal I tænke jer godt om, når ønskerne skrives ned. I kan ligeså godt huske det hele, eftersom folk gerne vil give jer, hvad I drømmer om. Hos manden er det måske gadgets samt andet teknik, der skal skrives på listen, hvorimod konen måske hellere vil have tøj. Falder ønsket på tøj, er det vigtigt, at de præcise kriterier og mål for tøjet skrives ned, da det er svært for familien at købe lige det tøj, som passer til din livsstil, og netop derfor skal du skrive ned, hvor de kan finde tøjet, du skal bruge.

huskelisten til bryllup - læs med her

Måske skal i skrive bryllupsrejsen på listen? Det er en dyr udgift lige efter et dyrt bryllup og selvom i tager en afbudsrejse med allinclusive ville det måske hjælpe med gavekort eller penge fra gæsterne.

Ovenstående er blot nogle af de ting, der skal huskes til brylluppet – så start i god tid med planlægning.

Få kattehår af dit tøj nemt

Alle katteejere kender problemet og med mange katte i hjemmet, kan det hurtigt blive lidt af et problem med alle de kattehår. De sætter sig alle steder og især på tøjet, kan det blive lidt af en hovedpine, hele tiden at skulle få dem af igen. Men vi elsker jo vores kæledyr og derfor er der ikke så meget andet at gøre med problemet end at finde nogle hurtig, nemme og ikke mindst brugbare metoder til at få fjernet alle hårene, så vi ikke går rundt og ligner hårbolde.

Disse tre tips er nogle vi selv har afprøvet og med sikkerhed kan sige virker på problemet. Hvilken man foretrækker varierer både efter katteracen, sæsonen og hvem du er som person. Rigtig god fornøjelse med at komme kattehårene til livs!

3 gode tips til at fjerne kattehår fra ens tøj

  1. tip

Gør dine hænder våde i en skål og kør dine hænder ned over det stykke tøj du ønsker at rense. Det er vigtigt du bevæger hånden ned af. Kattehårene vil danne små bolde og klistre til din våde hånd, fordi de bliver våde og derfor tungere. Det er også muligt at benytte en våd svamp til dette i stedet for din egen hånd. 

  1. tip

En fnugrulle, tape eller lignende er et fremragende middel til at fjerne kattehår, især hvis det skal gå hurtigt. Få evt. en til at hjælpe dig på ryggen eller andre steder hvor du ikke selv kan nå.

  1. tip

Statisk elektricitet ved hjælp af en latex handske, en ballon, gummi børste eller skyllemiddel på en klud. I alle tilfælde vil kattehårene klistre sig til det objekt, du fører over dem og du kan hurtigt og nemt på samlet en masse uønsket kattehår sammen. Tippet har jeg fået fra mit lokale kattehotel.

Når kaffen skal være virkelig god

værelset og kaffen
Værelset og den gode kaffe!

Sommeren begynder så småt at trænge sig på, at knæende kan igen få en smule sol igen. Og med sol og sommer, kommer selvfølgelig også iskaffe, ice cafe latte og frappuccino. Dette er 3 grunde til, at man skal elske sommeren. Der er nemlig pludselig en undskyldning for, at drikke alt for meget kold kaffe – det er jo så varmt udenfor.

Igennem et indlæg på Kkaffe.dk kom de med en række tips til, hvordan man laver et bedre iskaffe, hvortil vi vil komme med vores egne personlige tips. Iskaffe er nemlig en fantastisk drik, især i den danske varme, som er nem at lave derhjemme. Men selvom man nemt selv kan lave iskaffe, så er det måske ikke nemt at få den til at være perfekt.

Benytter du tipsene herunder, samtidighed med at du forsøger dig frem, så vil du hurtig kunne gøre din iskaffe bare lidt bedre.

min kaffebrygger og kop

Tips til bedre iskaffe

  1. De fleste mennesker laver iskaffen på samme måde, og har således kun en filtrering af kaffen. Prøv med endnu en filtrering af kaffen, inden denne sættes på køl.
  2. Når du laver din iskaffen, så lav en ekstra portion som du hælder i isterninge-poser. Smid disse i fryseren natten over, og benyt sammen med din færdige iskaffe. Folk har nemlig en vane med, at putte isterninger (a´vand) i deres iskaffe, hvilket selvfølgelig gradvist ændre smagen, når disse smelter – men ikke med iskaffe isterninger.
  3. Sødeprocessen er også vigtigt, for det er i denne proces din egen personlig smag kommer frem. Du kan vælge slet ikke at søde kaffen, at benytte en smule sirup. I denne proces er det vigtigt at prøve sig frem, og smage på forskellige smagssammensætninger.
  4. Bryggeprocessen er også et sted, hvor du kan arbejde med forskellige metoder. Jo længere denne proces er, jo mere smag får du i din kaffe. Flere guides på nette kan bruges hertil.

Klæd dig enkelt på, uden at det bliver kedeligt

Flere danskere synes i dag, at det kan være svært at klæde sig enkelt på, uden at det kommer til at se for kedeligt og upersonligt ud. Den minimalistiske tankegang er blevet mere og mere populær de senere år og det er også den, som der vil blive taget udgangspunkt i. Det handler om at klæde sig enkelt, men stadig se smart ud.

klaed-dig-enkelt-paa

Den minimalistiske tøjstil får dig både til at se sofistikeret og elegant ud, når det lykkedes at kombinere få farver. Derimod bliver det hurtigt en rigtig kedelig tøjstil og meget upersonlig, hvis det ikke lykkes. Det er ganske få ting, som du kan justere, for at gøre det enkelte look interessant.

Brug samme farve eller maksimum to grundfarver

En god ting når du ønsker at klæde dig i et minimalistisk enkelt look er, at bruge den samme farve eller maksimum to forskellige grundfarver. En farve der er god at bruge igennem hele sit look er grå. Den grå farve findes i dag i rigtig mange forskellige nuancer. Blander du de forskellige nuancer med hinanden, får det farverne til at spille godt sammen og du beholder stadig det enkelte look.

Holder du dig ligeledes til maksimum to grundfarver til dit outfit, vil du konstant holde din stil enkelt, men stadig spændende og interessant. Tager vi udgangspunkt igen i farven grå, kunne en enkelt kontrastfarve give dit outfit en ekstra kulør. Vælger du mere end en kontrastfarve, vil dit outfit ikke længere være enkelt og minimalistisk.

Tone-i-tone og undgå mønstre

Et tone-i-tone sæt kan kombineres i mange forskellige farver, men giver overordnet et delikat udtryk og er en flot stil, hvor du blander forskellige materialer, i form af strik, uld og silke. Ydermere tilføjer man ofte en accessories i en farverig kontrast til ens outfit, for at skabe lidt spænding og mystik i ens stil.

Samtidig hvis du ønsker den minimalistiske tøjstil, bør du holde dig til de mere rolige farver og ikke de mange kontrastfarver, der skiller sig ud. De fleste holder sig til sort eller hvid, når det skal være enkelt og minimalistisk, men selvfølgelig kan andre farver også bruges, så længe de ikke bliver kombineret med for mange andre farver.

Ydermere bør du helt undgå mønstre, hvis du fortsat ønsker den minimalistiske tøjstil. Mønstre bryder den enkelte tøjstil og passer derfor slet ikke til.

Et sidste tip er at tag den sidste ting af igen, som du tog på inden du gik ud af døren. Det handler om at holde sig til en enkelt tøjstil med lidt og effektivt tilbehør.

Artiklen blev leveret af ModeJagten.dk

 

Tips til at købe på eBay uden problemer

Tips til at købe på eBay kan du faktisk ikke undvære. De gode tips til at købe på eBay guider dig sikkert og problemfrit igennem dit køb. Det er godt læsestof at starte ud med, hvis du er nybegynder eller kun er en lidt rutineret bruger på eBay. Så er du godt forberedt og kan genkende mange af tingene, når du springer ud i eBay-verdenen. Vær opmærksom på, at du sådan set skal oprette to eBay-konti.

ebay
Ebay indeholder en masse – og du går næsten aldrig derfra med en tom kurv!

Først den almindelige brugerkonto og dernæst en konto hos betalingssystemet, Paypal. Med den professionelle betalingstjeneste er du altid sikret en sikker betalingsmåde.

Ebay og shopping er det perfekte match

Ebay kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i. Der sælges nemlig så mange varer, at du sommetider kan få svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned. Men fortvivl ikke. Med de gode tips til at købe på eBay, får du som sagt tips til at gøre din shopping god og overskuelig. Ebay er opdelt i lande, men to af siderne skiller sig imidlertid ud. Ebay.com og Ebay.co.uk.

Her finder du henholdsvis alle amerikanske og engelsk sælgere, men samtidig er der også rigtig mange annoncer fra de andre lande. De to sider kan beskrives som opsamlingssider, og her finder du alt mellem himmel og jord fra de forskellige lande.

Uanset hvad du leder efter, er eBay svaret på det. Vil du forny dit klædeskab? Har du lyst til at pifte dit hjem op med lækkert tilbehør? Har du en svaghed for designermærker? Trænger kæledyret til nyt legetøj? Der er ikke det, som eBay ikke tilbyder.

Der er varer fra hele verden, så du kan gøre et kup ikke bare med prisen, men også med fund af specielle ting. Leder du efter en specifik vare, er det en fordel at benytte søgefeltet. Ved at skrive så detaljeret som muligt finder du hurtigst det, du søger efter. Fx sølvøreringe i stedet for øreringe.

Køb dine varer på to måder

Hos eBay kan du købe dine varer via auktion. Her er det køber med det højeste bud, der vinder. Eller du kan købe dine varer via faste priser. Det er faktisk det samme princip, som du kender hos en webshop eller en butik. Sælger har fastsat en pris for varen. Ønsker du varen, trykker du på købsknappen, og du vil modtage en e-mail fra eBay som ordrebekræftelse.

Ebay og told

Hvis du køber varer på eBay inden for EU, skal du ikke betale told. Men handler du uden for EU og køber for over 80 danske kroner, skal du betale told. Hvis du vil have mere styr på told og toldpriser, kan du udregne og læse mere herom på toldpriser.dk.

Følg de gode tips til at købe på eBay og bliv en del af eBay-verdenen på den fede måde

Med de gode tips til at købe på eBay vil du føle dig bedre rustet til at springe ud i din shopping. For eBay er absolut et besøg værd. Du vil hurtigt opleve, at eBay virkelig er et paradis for shoppeelskere. Glæd dig.